Bandet

Endangered Species har eksisteret i den nuværende konstellation siden foråret 2017. En klassisk formation: Sax, keys, bas, trommer.

Det vigtigste for os er, at det skal være sjovt. Både at spille musikken, men også gerne at lytte til den. Stil og genrer betyder mindre. Vi henter inspiration fra mange kilder. Det skal bare være sjovt.

Musikken er nyere jazz. Dels egne kompositioner, dels egne arrangementer af komponister som Carla Bley, Abdullah Ibrahim, Joe Zawinul med flere.